Linse-tandoori med tomat, aubergine og yoghurt

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Vegetarkassen 2 pers/4 dage
Uge 3113 - Dag 4
Linser
Skyl linserne i koldt vand og sæt dem over i 8 dl vand uden salt. Kog dem møre i 15-20 minutter under låg.
Grøntsager
Pil løg og hvidløg og snit dem fint. Skur gulerødder og skyl auberginen. Skær gulerødderne i skiver og auberginen i tern. Hak tomaterne groft.
Tandoori
Sautér løg, hvidløg og gulerødder i olie, til de er let gyldne og møre. Tilsæt aubergine og steg 3-4 minutter. Drys med 2/3 bæger tandoorimix og vend godt rundt. Hæld vand på, så det dækker. Kom de møre linser og hakkede tomater ved og kog sagte, til alt er mørt og velsmagende. Tilsæt evt. lidt vand undervejs, hvis retten bliver for tør. Smag til med tandoori, salt og citronsaft.
Raita
Skyl imens resten af tomaterne og del dem på midten. Kom tomatkernerne i gryden til tandoori’en. Skær tomatkødet i tern. Vend tomattern med yoghurt og smag til med salt og citronsaft.
Servering
Servér linse-tandoori’en i store skåle og top med raita.