Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel på både måltidskasser og andre varer, så hvis du vil være sikker på at kunne få en bestemt kasse den kommende uge, anbefaler vi dig at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle rødderne i Aarstiderne

Lun nudelsalat med edamamebønner og tamaridressing

Lun nudelsalat med edamamebønner og tamaridressing

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg (i tynde skiver)
  • 1 agurk (i strimler)
  • ½-1 rød chili (i tynde ringe)
  • 1 bundt koriander (stilke og blade snittet groft)
  • 1 pose edamamebønner
  • 1 pakke fuldkornsnudler
  • 1 brev tamari
  • 1 lime (halveret)
  • 2-3 cm ingefær (revet)
  • 1 pose ristede sesamfrø

Tjek at du selv har

  • salt
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennote: Saltede edamamebønner er en klassisk sideret på sushirestauranter. Bønnerne kan spises på samme måde, som man spiser ærter, dog serverer man dem tit med salt på skallen og trækker så bønnerne ud af de bløde bælge med tænderne, så man får lidt af saltet med.

1. Sæt vand over til edamamebønner og nudler, gerne i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne, limefrugten, chilien og ingefæren som angivet i ingredienslisten. Kom løg, agurk, chili og koriander på et fad til servering.

3. Kom nudlerne i en gryde med kogende, saltet vand i, og kog dem al dente, ca. 4 min. Afdryp.

4. Giv edamamebønnerne et opkog i kogende vand i 2-3 min. Afdryp, og kom dem i en skål. Drys med lidt salt, og dryp med lidt citronsaft.  

5. Rør imens en dressing af tamari, limesaft og ingefær, og smag evt. til med lidt sukker.

Servering
Anret de lune nudler i skåle, og vend dem med løg, agurk, chili og tamaridressing. Top med koriander og ristede sesamfrø, og nyd edamamebønner til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-