Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

Kære kunde.
Vi har virkelig høj efterspørgsel på måltidskasser i øjeblikket og derfor også tidligere deadlines for bestilling og ændring af leveringer. For leveringer til d. 13.-15. april er der allerede deadline på fredag d. 10. april kl. 23.00.

Der er ved at være udsolgt af mange af vores måltidskasser til den kommende uge, men du kan fortsat bestille bl.a. KvikKassen Uden Fisk, PescetarKassen og VerdensKassen.

Har du nogle spørgsmål, så kontakt Samtalerne på hej@aarstiderne.com eller tlf. 7026 0066.

Bemærk: Aarstiderne A/S tilbagekalder produktet Kyllingenuggets 200 g., da leverandøren, Biofino, ikke har anført på varedeklarationen, at produktet indeholder æg. Læs meddelelsen.

Vi tager naturligvis ekstra forholdsregler ift. at forebygge spredning af COVID-19.

Mange kærlige hilsner fra alle os i Aarstiderne

Wraps med sprøde kikærter og krydrede grøntsager

Wraps med sprøde kikærter og krydrede grøntsager

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½-1 bundt koriander (skåret groft)
  • Halvdelen af gulerødderne (revet groft)
  • 1 pose kogte kikærter
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 bæger skåret grønt (peberfrugt, bladselleri, agurk og persille)
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 1-2 fed hvidløg (presset)
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1 squash (i tern)
  • ½-1 pakke wraps

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx lagereddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennoter: I dag skal du lave en nem og hurtig ret til at starte ugen. Vil du spare lidt på fedtet, kan du i stedet bage kikærter og squash i ovnen ved 225 °C i hver deres ildfaste fad. Dryp dem med olie først, krydr med salt og bangkok-krydderi, og bag dem så i 15-20 min. Kikærterne bliver dog ikke lige så sprøde i ovnen som på panden.

Wrappene kan naturligvis også varmes i ovnen, hvis du vælger at gå den vej.

Du har i denne uge fået en formoden avocado, som du skal bruge på dag 4. Hvis den ser ud til at ville blive lidt for moden inden du skal bruge den, så læg den i køleskabet, så skal den nok holde sig fin.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og korianderen som angivet i ingredienslisten. Anret koriander og revet gulerod i skåle.

2. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kikærterne ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min. Krydr med salt og en smule bangkok-krydderi.

3. Vend imens grøntsagerne fra bægeret med yoghurten og 1-2 fed hvidløg, og smag til med salt.

4. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløgsbådene, og lad dem simre med 1-2 min. Tag gryden af varmen, og lad løget trække i lagen til spisetid.

5. Tag kikærterne af panden, og kom dem i en skål. 

6. Kom lidt ny olie på panden, og steg squashternene gyldne og møre ved middel varme, 3-4 min. Smag til med bangkok-krydderi og salt, mens squashen endnu steger.

7. Lun imens wrappene en ad gangen på en tør, varm pande, og hold dem lune i et rent viskestykke. 

Servering
Fyld de lune wraps med krydret squash og kikærter, revet gulerod, syltet rødløg, yoghurt-grønt og frisk koriander.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-