Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Wraps med sprøde kikærter og krydrede grøntsager

Wraps med sprøde kikærter og krydrede grøntsager

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bundt koriander (skåret groft)
  • Halvdelen af gulerødderne (revet groft)
  • 1 pose kogte kikærter
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 bæger skåret grønt (peberfrugt, bladselleri, agurk og persille)
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 1-2 fed hvidløg (presset)
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1 squash (i tern)
  • 1 pakke wraps

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx lagereddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennoter: I dag skal du lave en nem og hurtig ret til at starte ugen. Vil du spare lidt på fedtet, kan du i stedet bage kikærter og squash i ovnen ved 225 °C i hver deres ildfaste fad. Dryp dem med olie først, krydr med salt og bangkok-krydderi, og bag dem så i 15-20 min. Kikærterne bliver dog ikke lige så sprøde i ovnen som på panden.

Wrappene kan naturligvis også varmes i ovnen, hvis du vælger at gå den vej.

Du har i denne uge fået en formoden avocado, som du skal bruge på dag 4. Hvis den ser ud til at ville blive lidt for moden inden du skal bruge den, så læg den i køleskabet, så skal den nok holde sig fin.


1. Skyl og klargør grøntsagerne og korianderen som angivet i ingredienslisten. Anret koriander og revet gulerod i skåle til servering.

2. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kikærterne ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min. Krydr med salt og en smule bangkok-krydderi.

3. Vend imens grøntsagerne fra bægeret med yoghurten og 1-2 fed hvidløg, og smag til med salt.

4. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløgsbådene, og lad dem simre med 1-2 min. Tag gryden af varmen, og lad løget trække i lagen til spisetid.

5. Tag kikærterne af panden, og kom dem i en skål. 

6. Kom lidt ny olie på panden, og steg squashternene gyldne og møre ved middel varme, 3-4 min. Smag til med bangkok-krydderi og salt, mens squashen endnu steger.

7. Lun imens wrappene en ad gangen på en tør, varm pande, og hold dem lune i et rent viskestykke. 

Servering
Fyld de lune wraps med krydret squash og kikærter, revet gulerod, syltet rødløg, yoghurt-grønt og frisk koriander.

-