Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Lynstegt gris med pak choy, ris og hoisinsauce

Lynstegt gris med pak choy, ris og hoisinsauce

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose jordnødder
  • 1 pose jasminris
  • 1 pakke små strimler af svinekam
  • ½ pose gulerødder (skuret og i skiver på skrå)
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pak choy (i strimler a 1-2 cm, både stilk og blade)
  • 1 brev hoisinsauce
  • 1 lime (i både)

Tjek at du selv har

  • olie (fx vindruekerneolie)
  • salt
  • sukker
  • soja

Sådan gør du

Køkkennote: Pak choy er super nem at tilberede og skøn at spise. Pil bladende fra hinanden, og skyl dem. Snit både stilk og top (hold det let adskilt), og skyl igen! Der sidder nemlig ofte en del sand og jord imellem bladene.

1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel, hvis det skal gå hurtigt.

2. Rist jordnødderne i en smule olie i en varm wok (eller på en stor pande), 1-2 min. Kom dem i en lille skål.

3. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 6 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering. 

4. Skyl og klargør grøntsagerne og limefrugten som angivet i ingredienslisten.

5. Varm wokken godt op igen, tilsæt olie, og steg svinestrimlerne ved super høj varme i 4-5 min., til de er gennemtilberedte. Krydr med salt og et nip sukker, og tag dem op.

6. Steg gulerødderne i 1-2 min. i den varme wok. Kom hvidløget ved, og steg i ½-1 min. mere.

7. Kom pak choyen i wokken, og steg grøntsagerne for fuld smæk i 2-3 min. Kom kødet tilbage i wokken, vend rundt, og smag til med hoisin og salt eller soja.

Servering
Servér kogte ris med lynstegt gris og grønt. Top med ristede jordnødder, og servér med limebåde til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her