Fra KvikKassen Uden Fisk: Mexi bowl med spicy kød, rødløg og creme fraiche
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose hvide jasminris
-
1 bundt koriander (stilkene hakket fint, bladene hakket groft)
-
½-1 grøn chili (i tynde skiver)
-
2 othello-bøftomater (de store – i tern)
-
1 pakke hakket svine- og oksekød
-
½-1 brev buena vista-krydderiblanding
-
1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
sukker
-
eddike (fx lagereddike)
Sådan gør du
1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.
2. Sæt risene over i 4 dl kogende vand uden salt, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.
3. Skyl og klargør imens grøntsagerne, korianderen og limefrugten som angivet i ingredienslisten.
4. Kom korianderblade, chiliskiver, limebåde, spinat og ⅔ af tomatternene i små skåle eller på et fad til servering.
5. Kom ½ dl sukker og ½ dl eddike i en kasserolle, og kog det op, til sukkeret er smeltet.
6. Kom løgbådene i kasserollen, og lad dem simre i 2-3 min. Tag derefter kasserollen af varmen, og lad løgene trække i lagen, til I skal spise.
7. Varm lidt olie op på en pande, og steg kødet i 4-5 min., til det er gyldent og dufter skønt. Vend korianderstilkene i undervejs.
8. Krydr kødet med salt og buena vista-krydderi efter smag, og lad resten af tomatternene stege med i 1 minuts tid.
Servering
Server ris i dybe tallerkener, og top med kød, spinat, korianderblade, creme fraiche, tomat, syltet rødløg og chili. Giv limebåde til, og nyd.