Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Er du klar på en udfordring?

I Aarstiderne vil vi gerne udfordre dig og din familie til at spise grønnere og til at tage børnene med i køkkenet. Læs mere om vores 3-ugers forløb Den Grønne Udfordring og Tag Børnene med i Køkkenet, og find den udfordring, som passer bedst til jer og jeres familie. Meld jer til inden 15. august og få en japansk kokkekniv med som gave.

Stegt gris med kartoffel-porresalat, blomkål og bløde løg med æble

Stegt gris med kartoffel-porresalat, blomkål og bløde løg med æble

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 2 porrer (i tynde skiver – se køkkennote)
  • 1 blomkål (yderbladene kasseret, resten delt i kvarte)
  • 2 løg (i tynde både)
  • 2 æbler (i tynde både)
  • 1 pakke minutstykker af filet

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • sukker
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Du bør skylle porrerne grundigt, da der ofte gemmer sig meget sand og jord indeni. Snit den allernederste bund og den groveste grønne top af, og pil evt. de yderste blade af, hvis nødvendigt. Skyl porrerne grundigt, og skær dem i tynde skiver. Skyl evt. porreringene i koldt vand igen, så du er sikker på, at alt sand og jord er væk.

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne og æblerne som angivet i ingredienslisten.

3. Kom kartoflerne i en gryde med kogende vand, tilsæt salt, og kog dem i 12-14 min. Tilsæt porreskiverne, når der er ca. 1 min. tilbage, og lad dem dampe med.

4. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg de kvarte blomkål på begge skæreflader i 8-12 min. i alt, til blomkålen er mør og gylden. Krydr med salt, og tør panden af.

5. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg løgbådene i ca. 10 min., til de er bløde. Tilsæt æblebådene i det sidste minut af stegetiden, og krydr med salt.

6. Tag blomkålen af panden, og tør den evt. hurtigt af. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg kødet i 1-2 min. på hver side, til det er akkurat gennemstegt. Krydr med salt og peber.

7. Afdryp kartoflerne og porrerne, og tilsæt 2-3 tsk. sukker, 5-6 spsk. eddike og 2 spsk. smør eller olie. Læg låg på gryden, og ryst den i et kort øjeblik.

Servering
Servér stegt gris med lun kartoffel-porresalat, blomkål og bløde løg med æble.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-