Miso-glaserede kalkuntern med couscoussalat
Opskrift
Ingredienser
-
2 poser couscous
-
1 hjertesalat (delt i bladene)
-
1 grøn citron (skallen revet, resten halveret)
-
1 pakke kalkun i tern
-
1 brev miso
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
-
soja
-
eddike (fx æbleeddike)
-
sukker
-
honning
Sådan gør du
Køkkennoter: Miso er en smagsbombe fremstillet af sojabønner, som fermenteres med en helt bestemt bakteriekultur, der hedder koji. Miso stammer fra Japan, hvor den – i forskellige udgaver – er blevet produceret i årtusinder. Som mange andre fermenterede produkter indeholder miso mælkesyre, som helt naturligt får munden til at løbe i vand.
Hvis du har lyst til en lidt mere spicy marinade, kan du røre lidt knust spidskommen i. Skulle du ligge inde med en rest af en af Aarstidernes krydderiblandinger, fx Marrakech eller Istanbul, kan du også tilsætte lidt af det.
1. Sæt vand over til couscous, fx i en elkedel.
2. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 4 dl kogende vand, et nip salt og 1½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.
3. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne, chilien og persillen som angivet i ingredienslisten.
4. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend den med peberfrugt, rødløg, hjertesalat og jalapeño-chili. Smag couscoussalaten til med olivenolie, lidt citronsaft og salt.
5. Varm en grill- eller stegepande op, til den er rygende varm. Pensl kalkunternene med olivenolie (eller kom lidt olie direkte på panden), og steg dem i 3-4 min., til de er flot gyldne.
6. Rør imens en marinade af hvidløget, misoen, 1-1½ spsk. soja, ½-1 spsk. eddike, ½ tsk. sukker eller honning og evt. lidt tørrede krydderier (se køkkennote).
7. Vend de varme kalkuntern med marinaden.
Servering
Anret de grillede kalkuntern i misomarinade, og spis frisk couscoussalat til.