Misosuppe med fuldkornsnudler, shiitake-svampe, marineret tofu og chili
Opskrift
Ingredienser
-
½-1 rød chili (hakket fint)
-
1 brev brun miso
-
1 pakke fuldkornsnudler
-
1 pakke marineret tofu
-
Resten af gulerødderne (i tynde strimler)
-
½ sommerhvidkål (i tynde strimler)
Tjek at du selv har
-
olie (fx raps- eller olivenolie)
-
salt
-
grøntsagsbouillon
Sådan gør du
Køkkennote: Miso er østens vidundermiddel – en fermenteret pasta, der oftest består af sojabønner blandet med ris, byg eller andet korn. Miso har en kraftig umamismag, som giver god smag til supper og dressinger. Vær opmærksom på, at miso ikke må koge, for så koagulerer den.
Inden du går i gang: Sæt vand over til miso, nudler og suppe, gerne i en elkedel, og find en gryde, en lille pande samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem.
1. Skyl og klargør grøntsagerne, chilien og limefrugten som angivet i ingredienslisten. Kom chili, forårsløg og limebåde i skåle til servering.
2. Kom misoen i en lille skål, og rør den ud med 1 dl kogende vand.
3. Kom nudlerne i en gryde med kogende vand, og kog dem al dente, ca. 4 min. Lad dem dryppe af i en sigte.
4. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg svampene i 2-3 min., til de er gyldenbrune.
5. Skær imens tofuen i tern.
6. Kom 5 dl kogende vand i gryden fra nudlerne, og tilsæt grøntsagsbouillon, hvidløg, gulerødder, sommerhvidkål og tofutern. Kog i 2 min., sluk for varmen, og tilsæt den udrørte miso. Smag til med salt.
Servering
Anret nudlerne i skåle, og hæld misosuppe med grøntsager og tofu henover. Drys med svampe, forårsløg og chili efter smag, og servér limebådene til at dryppe over.