Møre røde bøffer med brune ris og østershatte

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 bæger brune ris
-
olivenolie
-
½ pose grønkål
-
smør
-
sort peber
-
Havsalt
-
4 røde bøffer
-
100 g rødløg
-
1 bakke østershatte
-
200 g gulerødder
Sådan gør du
KokkeKassen
Uge 4511 - dag 2
Sæt de hvide bønner i blød – de er til dag 3.
Tag bøfferne ud af pakken og krydr med havsalt og sort peber.
Skyl risene igennem og kog dem i 8 dl usaltet vand. Kog dem i 20-25 minutter og lad dem trække under låg i minimum 5 minutter. Tilsmag med havsalt.
Del østershattene i mindre stykker. Skyl, aftør og rib den røde grønkål, skræl gulerødderne og pil rødløgene.
Steg bøfferne på en varm pande i olivenolie eller smør 2-3 minutter på hver side. Hold bøfferne varme og steg løg i både sammen med østershattene på panden.
Vend de varme svampe med gulerødder i tynde skiver og grønkål i strimler og tilsmag med lidt eddike, havsalt, olivenolie og sort peber.
Server bøfferne med de brune ris og den store lune salat af svampe, løg og rød grønkål.
Tip:
Brun evt. bøfferne i varm olivenolie og sænk varmen en anelse og steg dem færdige i smør. Olien kan klare høj varme og smørret giver smag og stegeskorpe.