Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Bagt mørksej og butternut med romaine i kærnemælksdressing

Bagt mørksej og butternut med romaine i kærnemælksdressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 pakker mørksej
  • 1 butternut-squash (skrællet og skåret i 2 cm tern)
  • 1-2 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 rødløg (i fine tern)
  • 1 citron (skallen revet, resten halveret til at presse)
  • 2 poser sesamfrø
  • 2 bægre kærnemælk
  • 2 romainesalater (delt i bladene)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Selv om den hedder en butternut-squash, så er grøntsagen egentlig et græskar. Forklaringen er, at squash er unge græskar, hvorfor de to er i samme familie.

Husk at smage din mad til undervejs. Mad, der er smagt til løbende, smager simpelthen bedre, mere nuanceret og giver den bedste oplevelse! Selvfølgelig med salt, men også indimellem med syre fra fx citron, lime eller eddike. Også sukker kan være vigtigt – som oftest ikke for at gøre maden sød, men for at justere den. Prøv dig frem.

1. Skyl og klargør alle grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.

2. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.

3. Dup fisken tør, og drys med salt.

4. Vend butternut-tern, hvidløg og rødløg sammen med et par skefulde olivenolie, lidt salt og citronsaft.

5. Kom grøntsagerne i et ovnfast fad, og bag dem i ovnen, til græskarret er næsten mørt, ca. 10 min. i alt.

6. Rist sesamfrøene på en tør, varm pande, til de popper let. Kom dem i en skål.

7. Vend kærnemælken sammen med sesamfrøene, 2-3 spsk. olivenolie og en smule salt.

8. Når græskarternene har bagt i 10 min., lægges fisken henover (med skindsiden opad) og bager i yderligere 8 min. Tjek fisken, og bag evt. et par min. yderligere, til kødet er fast og sart mælkehvidt, og skindet nemt kan trækkes af.

9. Vend romainebladene med kærnemælksdressingen, og krydr med revet citronskal og peber.

Servering
Nyd den bagte fisk med græskartern og sprød salat i kærnemælksdressing med ristet sesam.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her