Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mulligatawny-suppe med creme fraiche, ærter, surdejsbrød og snackgrønt

Mulligatawny-suppe med creme fraiche, ærter, surdejsbrød og snackgrønt

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 bægre mulligatawny-suppe
  • 2 poser ærter
  • 1 surdejsbrød
  • 2 bundter kinesisk purløg (hakket fint)
  • 2 agurker (i stave)
  • 2 palermo-peberfrugter (i strimler)
  • Alle cherrytomaterne på gren
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 bæger creme fraiche 18 %

Tjek at du selv har

  • salt

Sådan gør du

Køkkennoter: I dag skal I have en lækker suppe kaldet mulligatawny, som er en mildt krydret indisk grøntsagssuppe. Til suppen får I lidt creme fraiche, ristede græskarkerner og kinesisk purløg til at dryppe og drysse over suppen ved bordet.

Kinesisk purløg er i familie med vores almindeligt kendte purløg, men har en meget klar og aromatisk hvidløgssmag. Smagen er mild og fin som i ramsløg – og ikke skarp og kraftig som i det almindelige, hvide hvidløg.

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C, og find en gryde, en pande samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem.

1. Kom suppen i en gryde, og varm den stille og roligt op under jævnlig omrøring, 8-10 min. Tilsæt ærter, varm videre i 2-3 min., og smag evt. til med salt.

2. Varm surdejsbrødet i ovnen i ca.15 min., og hold det lunt under et rent viskestykke indtil servering.

3. Skyl og klargør imens grøntsager og kinesisk purløg som angivet i ingredienslisten. Kom purløg i en lille skål, og kom agurk, peberfrugt og tomater på et fad til servering.

4. Rist græskarkernerne på en tør, varm pande i 1-2 min., til de er gyldne. Kom dem i en lille skål til servering.

Servering
Anret suppen i skåle eller dybe tallerkener, og top med creme fraiche, græskarkerner og kinesisk purløg efter smag. Nyd med surdejsbrød og snackgrønt ved siden af.

-