Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Muslinger med tomat, chili og ingefær

Muslinger med tomat, chili og ingefær

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2-3 rød chili
  • 100 g smør eller olivenolie
  • 1 tsk. karry
  • 2 kg muslinger
  • 2 1/2 dl vand el. hvidvin
  • 2 løg
  • 10-20 g reven ingefær
  • 1-2 dl finthakket tomat
  • 1-2 spsk hakket persille
  • 1 fed hvidløg

Sådan gør du

Skyl og børst muslingerne i koldt vand. Er de slået itu eller lukker de sig ikke, når man banker dem let mod køkkenbordet, skal de kasseres. Kom hvidvin/vand i en gryde, tilsæt de rensede muslinger på høj varme, kom låg på og bring gryden i kog. Kog muslingerne i et par minutter under jævnlig omrystning til de har åbnet sig. Sigt væden gennem en sigte. Kassér evt. uåbnede muslinger og hold resten lune i lidt af væden. Sauter snittet chili, hvidløg og ingefær i et par minutter i smør/olie i en gryde der har samme størrelse som den gryde, muslingerne blev kogt i. Tilsæt finthakket tomat, karry og muslingevæden og kog det hele ned til en passende konsistens. Hæld væden ud over muslingerne og varm dem igennem. Drys med hakket persille. Server godt brød til.
-