Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Er du klar på en udfordring?

I Aarstiderne vil vi gerne udfordre dig og din familie til at spise grønnere og til at tage børnene med i køkkenet. Læs mere om vores 3-ugers forløb Den Grønne Udfordring og Tag Børnene med i Køkkenet, og find den udfordring, som passer bedst til jer og jeres familie. Meld jer til inden 15. august og få en japansk kokkekniv med som gave.

Okonomiyaki med pink kraut og hoisinsauce

Okonomiyaki med pink kraut og hoisinsauce

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • ½ rød chili (i tynde ringe)
  • 1 pose sesamfrø
  • 1 bundt radiser (hele med top)
  • 2 æg
  • spidskål (snittet fint)
  • 1 pose edamamebønner
  • 1 bæger slawmix (spidskål og pink kraut)
  • 1 brev hoisinsauce

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker
  • mel (fx hvedemel)

Sådan gør du

Køkkennoter: I Japan, hvor okonomiyaki stammer fra, serveres de oftest med en japansk mayonnaise til, der hedder kewpie. Kewpie er lavet med risvineddike i stedet for fx lagereddike, og er derfor lidt sødere end den europæiske mayo. Hvis du har lyst, kan du smage lidt mayo til med risvineddike, og tegne striber hen over din okonomiyaki med den.

Saltede edamamebønner er en klassisk sideret på sushirestauranter. Bønnerne spises ved at trække bønnerne ud af bælgen med tænderne. Bønnebælgene kan drysses med lidt fint salt som man så får med, når man trækker bønnerne ud.

1. Skyl og klargør spidskål, radiser og chili som angivet i ingredienslisten. Kom chiliringene i en skål til servering.

2. Rist sesamfrøene på en tør, varm pande i et par minutter, til de er gyldne. Kom dem i en skål til servering.

3. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en lille gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt radiserne, og lad dem simre med i 1-2 min. Hæld radiser og lage i en skål, og lad radiserne trække i lagen indtil servering – gem halvdelen af de syltede radiser til dag 3.

4. Rør æggene sammen med 1 dl vand og 100 g mel. Justér evt. konsistensen med lidt mere mel – dejen skal være godt tyk. Vend spidskålen i okonomiyaki-dejen.

5. Varm en stor pande op, tilsæt rigeligt olie, og øs klatter af okonomiyaki-dejen på panden. Steg de små, tykke pandekager gyldne og sprøde, 3-4 min. på hver side.

6. Kom 2-3 dl vand i gryden fra de syltede radiser, tilsæt 1 tsk. salt, og kog op. Giv edamamebønnerne et opkog i 1-2 min., til de er gennemvarme. Hæld vandet fra, og kom bønnerne i en skål til servering.

Servering
Anret de sprøde okonomiyakier på tallerkener, top med slawmix, syltede radiser, chiliringe og ristet sesam, og dryp med hoisinsauce.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-