Oksegryde med bønner, spidskål, ris og kokosmælk*

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
Evt. karry eller karrypasta
-
2 dåser kokosmælk
-
olivenolie
-
1 pose jasminris
-
600 g braiserede oksekød i tern
-
1 spidskål
-
salt
-
200 g salatløg
-
1 bundt pralbønner
Sådan gør du
Kvikkassen 4 pers/3 dage
Uge 0613 - Dag 3
Ris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over at koge i 9 dl kogende vand uden salt. Kog under låg ved svag varme i ca. 12 minutter. Lad risene hvile i 5-10 minutter. Smag til med salt inden servering.
Oksegryde
Kom kødet med den væde det ligger i op i en gryde. Lad det koge op, evt. sammen med lidt karry. Lad det simre under låg i 5 minutter. Tjek undervejs om der mangler vand.
Snit imens bønnerne i skrå skiver, snit kålen fint og skær løget i tynde både. Hæld kokosmælk i gryderetten. Kog op. Tilsæt bønner og lad dem dampe med under låg i 2 minutter. Kom spidskål og løg ved og damp i yderligere et par minutter. NB! Tjek at bønnerne er gennemtilberedte, de må ikke serveres rå.
Servering
Smag gryderetten til med salt og servér straks oksegryden med kogte ris.
Ugens tip – falafler
Vores færdige falafelfars er krydret så alle – også børnefamilier – kan være med. Hvis du ønsker at den skal have mere spark, kan du krydre den med knust spidskommen, tørret chili eller hakket hvidløg.
Velbekomme!
Thomas
Tjek at du selv har: Olivenolie, eddike, salt, peber, sukker eller honning, evt. karry
Tjek aarstiderne.com for næste uges menu. Her kan du også se hvad der er på menuen i de forskellige måltidskasser flere uger frem i tiden.