Oksekebab med grillede squash og couscous

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
VerdensKassen 2P uge 16, dag 2
Couscous
Kom couscous i en skål. Tilsæt 2,5 dl kogende vand, 1 tsk. salt og 1 spsk. olivenolie. Dæk skålen med film og lad den trække i 5-10 minutter. Skær squash i aflange skiver. Skær den nederste ende af forårsløgene. Vend squash og forårsløg med olivenolie og grill dem på en varm grillpande. Krydr med salt. Skær tomater i tern. Rør i couscous’en med en gaffel. Vend grillede grøntsager og tomater i og smag til med salt, olivenolie og citronsaft.
Skyl, afdryp og pluk salaten og dryp den med lidt olivenolie og eddike.
Kebab
Rør oksekødet med finthakket hvidløg, salt og evt. lidt rød karry. Form farsen til små aflange ”pølser” og rist dem i olivenolie på en varm pande. Sæt dem evt. på spyd.
Riv hvidløget og hak løgtoppen fint. Rør yoghurt med hvidløg og løgtoppe og smag til med salt.
Servér kebab med couscous, salat og dressing.