Ovnstegt rosmarin-kyllingelår med avocado-dip og sprød salat med æble

Opskrift
Ingredienser
-
½ pose kartofler (i halve)
-
1 kyllingelår
-
1 kvist rosmarin (plukket)
-
Halvdelen af gulerødderne (i grove skiver)
-
1 granny smith-æble (i tynde både)
-
½ chili (hakket fint)
-
1 bæger yoghurt naturel
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sådan gør du
Køkkennoter: Vi har fået nys om, at vores chilier er meget stærke i øjeblikket. Så begynd med at komme en lille smule i retten! Du kan altid tilføje mere senere, men du kan til gengæld ikke tage det ud igen. Skær evt. spidsen af chilien, og dup den på spidsen af tungen for at fornemme styrken, inden du doserer den i retten.
I dag tager din ret lidt længere tid end 40 min., men det meste er heldigvis tid i ovnen, så du kan nå at dække bord eller se videre på din yndlings TV-serie, imens dine grøntsager og kyllingen steger.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1: Gulerod Håndfuld 2: Æble Håndfuld 3: Kyllingelår Håndfuld 4: Kartofler Fedt: Olivenolie, avocado Mælkeprodukt: Yoghurt naturel Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, rosmarin, chili |
1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft.
2. Skyl og klargør kartofler, hvidløg, gulerødder og rosmarin som angivet i ingredienslisten.
2. Kom de halve kartofler og gulerodsskiverne på en bageplade med bagepapir, vend dem med 1 spsk. olivenolie, og krydr med salt. Sørg for, at der er plads til kyllingelåret på bagepladen.
3. Kom kyllingelåret på bagepladen med kartofler. Dryp ½ spsk. olivenolie hen over kyllingelåret, og gnid skindet med hvidløg, rosmarin, salt og peber.
4. Kom kartofler, kyllingelår og gulerødder i ovnen, og steg i 50 min., til kyllingen er gennemstegt, og grøntsagerne er møre.
5. Skyl og klargør imens æble, chili og avocado som angivet i ingredienslisten.
6. Vend æblebådene med ½ spsk. eddike, ½ spsk. olivenolie og chili efter smag (se køkkennote). Anret det på et fad.
7. Mos avocadokødet med en gaffel, og rør det med lidt eddike, chili efter smag og 2 spsk. yoghurt.
Servering
Anret stegt kyllingelår med ovnbagte kartofler og gulerødder. Spis avocado-dip og sprød salat med æble til.