Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel på både måltidskasser og andre varer, så hvis du vil være sikker på at kunne få en bestemt kasse den kommende uge, anbefaler vi dig at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle rødderne i Aarstiderne

Pasta zucchini med basilikum og dampet fladfisk

Pasta zucchini med basilikum og dampet fladfisk

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 squash (i tynde skiver)
  • 1 bundt græsk basilikum (bladene plukket, stilkene hakket fint)
  • 1 pose maccheroni
  • 1 løg (i tynde strimler)
  • 2-3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 kvist rosmarin (plukket og hakket)
  • 1 pakke fladfisk i fileter
  • 1 citron (skallen revet, resten halveret)
  • ½-1 pakke fetaost

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

1. Skyl og klargør squash som angivet i ingredienslisten.

2. Varm en stor pande op, tilsæt en gavmild mængde olie, og steg squashskiverne ved middelhøj varme i 12-15 min., til de er bløde og gyldne.

3. Sæt vand over til pasta, gerne i en elkedel.

4. Skyl og klargør imens løg, hvidløg, citron, rosmarin og græsk basilikum som angivet i ingredienslisten. Kom basilikumbladene i en skål til servering.

5. Kom pastaen i spilkogende, letsaltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min.

6. Tag squashskiverne af panden. Tilsæt ny olie, og steg løg og hvidløg i 3-4 min., til det er blødt. Tilsæt basilikumstilkene og rosmarinen, og steg videre i 2-3 min.

7. Kom lidt af pastavandet i en gryde, så det dækker ca. 1 cm op ad kanten. Læg fiskefileterne i gryden, drys dem med salt, og damp dem under låg i 3-6 min., til de akkurat er gennemtilberedte, og kødet er hvidt hele vejen igennem. Riv halvdelen af citronskallen over, dryp med olivenolie, og kværn med peber.

8. Dræn vandet fra pastaen, men gem det.

9. Kom pastaen, squashskiverne og 1½-2 dl kogevand på panden med løg, og varm det igennem et par minutter, til vandet er kogt ind. Bryd fetaosten henover pastaen og grøntsagerne på panden, riv citronskallen over, og lad osten smelte let. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Servering 
Anret pasta, squash og dampet fisk i skåle. Kværn med peber, og drys med basilikumblade.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-