Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kebab-style kalv med marineret rødløg, agurkeyoghurt og tortillachips

Kebab-style kalv med marineret rødløg, agurkeyoghurt og tortillachips

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 citron (halveret)
  • 1 rødløg (i tynde skiver)
  • ½ agurk (revet groft)
  • 1-2 fed hvidløg (revet fint)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding
  • ½-1 pakke tortillas
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • 1 bæger skåret grønt (hvidkål og indisk citronpickles)
  • Alle tomaterne (i tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sukker

Sådan gør du

1. Skyl og klargør grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.

2. Rør saften af 1 citron med 1 tsk. sukker. Vend rødløget med marinaden, og lad det trække til spisetid.

3. Kom agurken og halvdelen af hvidløget i en si, og drys med lidt salt. Lad det dryppe af.

4. Rør imens kødet med resten af hvidløget, bombay-krydderi og salt. Form det til små, aflange kødboller.

5. Varm en pande op, kom olie på, og steg kødet gyldent, 7-8 min. i alt. Vend det undervejs.

6. Skær tortillaerne i smalle trekanter. Varm en anden pande op (eller brug evt. den fra kødet), og tilsæt rigeligt olie. Fritér tortillaerne sprøde i olien i 2-3 min. i alt. Læg tortillachipsene på et stykke fedtsugende papir, og drys med salt.

7. Pres væden fra agurken, og vend den med yoghurten. Smag til med salt og evt. lidt olivenolie.

Servering
Anret hvidkål og indisk citronpickles, tomater og kebab-style kalv i en dyb tallerken. Nyd tortillachips, marineret rødløg og agurkeyoghurt til.

-