Bali-krydret kalkungryde med appelsin, ris og agurkesalat
Opskrift
Ingredienser
-
½ pose hvide jasminris
-
1 pakke kalkun i tern
-
Resten af gulerødderne (i skiver)
-
½-1 brev bali-krydderiblanding
-
½-1 bakke cherry-blommetomater (halveret)
-
½-1 appelsin (revet skal, resten halveret til at presse)
-
1 brev ristede peanuts
Tjek at du selv har
-
rapsolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æbleeddike og riseddike)
-
sojasauce
-
hønse- eller grøntsagsbouillon
Sådan gør du
Køkkennote: Har du bouillon liggende, kan du passende opløse lidt i det kogende vand, inden du hælder vand over retten. Det fungerer også glimrende uden.
1. Sæt vand over til ris og bouillon (se køkkennote), fx i en elkedel.
2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 2 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min, og smag til med salt inden spisetid.
3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og appelsinen som angivet i ingredienslisten.
4. Varm en gryde op, tilsæt olie, og brun kalkunkødet på alle sider, 3-4 min. i alt. Læg kødet til side.
5. Kom lidt mere olie i gryden, og svits gulerødder og peberfrugt i et par minutter.
6. Kom kødet tilbage til grøntsagerne i gryden, krydr med bali-krydderi, og vend hurtigt rundt.
7. Tilsæt cherrytomater, appelsinskal og -saft samt ½ fed presset hvidløg til gryden, og hæld kogende vand eller bouillon over, så det dækker. Krydr med salt og peber, og lad retten simre i 8-10 min.
8. Hak imens de ristede peanuts.
9. Rør 1-2 spsk. olie med 1 spsk. sojasauce, ½ spsk. eddike og ½ fed presset hvidløg i en skål, vend agurkeskiverne i dressingen, og smag til med salt og peber. Drys ristede peanuts henover agurkesalaten.
Servering
Anret kalkungryde med kogte ris og agurkesalat.