Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza med to slags tomater, gouda, persilleolie og grøn salat

Pizza med to slags tomater, gouda, persilleolie og grøn salat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 3 pizzadeje
  • 1 pose revet gouda
  • Alle de almindelige tomater
  • Alle cherry-blommetomaterne
  • 1 bundt persille
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 salathoved
  • 1 agurk

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • hvedemel
  • evt. oregano

Sådan gør du

Inden du går i gang: Tænd ovnen til 220° C, og lad 1-2 bageplader varme med. Find alle ingredienserne til dagens opskrift frem, og skyl grøntsager og persille. 

Pizza
1. Rul hver pizzadej ud på hvert sit stykke bagepapir drysset med lidt mel.

2. Skær de almindelige tomater i tynde skiver, og skær cherry-blommetomaterne i halve.

3. Drys osten ud på pizzadejene, og fordel tomaterne jævnt ud over pizzaerne. Drys med en smule salt.

4. Træk pizzaerne over på de varme bageplader, og bag pizzaerne i ovnen i ca. 15 min., til de er gyldenbrune i kanterne og færdigbagte. Bag 1 eller 2 ad gangen, og begynd gerne at spise de første pizzaer, mens de næste bager færdig.

Persilleolie
5. Pluk imens persillen groft, og pil hvidløgsfeddet. Blend persille og hvidløg med ¾ dl olie, til det bliver en fin grøn persilleolie. Smag til med lidt salt og peber. 

Salat
6. Snit salaten groft, eller riv den i grove stykker. Halvér agurken på langs, og skær den i skiver. Pil og hak rødløget fint.

7. Rør 2 spsk. olie med 2 spsk. eddike i en salatskål, og vend salat, agurk og løg grundigt i dressingen. Smag salaten til med salt og peber. 

Servering
Dryp pizzaerne med lidt persilleolie, og drys evt. med lidt tørret oregano. Anret pizzaerne på et skærebræt til at sætte på bordet, og skær eller klip dem i trekanter. Servér salaten ved siden af. 

-