Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Stegt kyllingelår og fyldig kartoffelsalat med æble og saltet rødløg

Stegt kyllingelår og fyldig kartoffelsalat med æble og saltet rødløg

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 kyllingeunderlår
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 rødløg (i tynde strimler)
  • 1 portion kogte kartofler (kogt på dag 1 – i skiver)
  • ½ madagurk (skrællet og i tern)
  • ½ bundt radiser (i skiver)
  • 1 æble (i tynde både)
  • 1 bundt purløg (hakket)
  • 1 bæger snittet grønt (fennikel, rødløg og asparges)

Tjek at du selv har

  • salt
  • peber
  • olivenolie

Sådan gør du

Køkkennote: Dagens opskrift giver dig god tid til at snitte dine grøntsager, for ovnstegt kyllingelår skal nu engang have den tid, kyllingelår skal have, for at være mørt og saftigt. Har din ovn grillfunktion, kan du med fordel sætte ovnen på denne i de sidste 5 min. af stegetiden, så kyllingeskindet bliver sprødt.

1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft. 

2. Pil og pres hvidløget, gnid kyllingelåret med det, og krydr med lidt salt og peber. Kom låret i et ovnfast fad, og hæld 1 dl vand i bunden af fadet.

3. Steg kyllingelåret i ovnen i 35-40 min., til det er gennemstegt (se køkkennote).

4. Skyl og klargør imens grøntsagerne, æblet og purløget som angivet i ingredienslisten – også de kogte kartofler.

5. Drys rødløget med lidt salt, og knug det godt med hænderne i et minuts tid.

6. Vend forsigtigt kartoffelskiver med saltet rødløg, agurketern, radiseskiver, æblebåde og hakket purløg. Dryp med 1 tsk. olivenolie, og smag kartoffelsalaten til med salt og peber.

Servering
Top kartoffelsalaten med fennikel, rødløg og asparges, og spis sprødstegt kyllingelår til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her