Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pulled pork burger med ketchup, mild chili og spidskål

Pulled pork burger med ketchup, mild chili og spidskål

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke pulled pork
  • 2 burgerboller med sesam
  • ½-1 spidskål (strimlet fint)
  • 1 glas ketchup
  • 2 othello-bøftomater (i tynde skiver)
  • ½-1 rød chili (i tynde ringe)
  • 1 hjertesalat (delt i bladene)
  • ½ lime (i både)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • eddike (fx æbleeddike)
  • salt
  • sort peber
  • BBQ-sauce

Sådan gør du

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 190 °C varmluft (eller find din brødrister frem). Find alle ingredienserne frem, og kig opskriften igennem.

1. Kom pulled pork i en gryde sammen med den væde, det ligger i. Lun kødet stille og roligt under låg, ca. 10 min.

2. Varm burgerbollerne 5-6 min. i ovnen (eller giv dem en tur på brødristeren).

3. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

4. Vend spidskålen med 2 spsk. olie, ½-1 spsk. eddike og lidt salt.

5. Træk kødet fra hinanden med to gafler, og vend det godt med lagen samt 1-2 spsk. ketchup og evt. lidt BBQ-sauce, hvis du har. Smag til med salt og peber.

Servering
Flæk burgerbollerne. Smør dem med lidt ketchup, og fyld dem med salat, pulled pork, spidskål, tomat og chili. Servér med limebåde og resten af kålen ved siden af.

-