Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pulled pork i bolle med coleslaw og slikasparges

Pulled pork i bolle med coleslaw og slikasparges

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 hjertesalat (4 yderblade, resten gemmes til dag 3)
  • Alle de sorte perlebøftomater (i skiver)
  • Halvdelen af gulerødderne (i stave)
  • 1 bundt asparges
  • 1 pakke pulled pork
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 bæger slawmix (spidskål og fermenteret gulerod)
  • 2 stk. burgerboller
  • 1 bakke karse

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sukker
  • eddike (fx æbleeddike)
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: 'Slikasparges' er det, jeg kalder asparges, når jeg nyder at spise dem allermest – med fingrene! Undlad at knække enden af dine asparges, inden du tilbereder dem. Spis dem i stedet fra toppen, indtil du når den (måske) træede bund.

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C, og find 1 gryde og alle ingredienserne til dagens opskrift frem. 

1. Skyl aspargesene.

2. Kom pulled pork i en gryde sammen med væden, kødet ligger i. Varm det stille og roligt op under låg i ca. 10 min.

3. Læg aspargesene på en bageplade med bagepapir. Tril dem i 1 spsk. olie, og bag dem i ovnen i ca. 8 min., til de er gyldenbrune og sprødmøre. Krydr med lidt salt, og læg dem på et lille fad eller en tallerken.

4. Skyl og klargør imens salat, tomater, gulerødder og karse som angivet i ingredienslisten.

5. Rør creme fraichen med slawmixet, og smag til med lidt sukker, lidt eddike, salt og peber. 

6. Varm bollerne i ovnen i et par minutter.

Servering
Stil boller, pulled pork, grøntsager, coleslaw, asparges og bakken med karse på bordet. Fyld bollerne med salat, tomatskiver, coleslaw, pulled pork og et drys klippet karse. Nyd 'fingeraspargesene' og gulerodssnacks ved siden af. 


-