Quesadillas med borlottibønner, spinat og hytteost
Opskrift
Ingredienser
-
1 portion kogte borlottibønner (kogt på dag 2)
-
¼-½ rød chili (hakket fint)
-
½-1 pakke tortilla-wraps
-
½-1 bæger hytteost
-
1 hjertesalat (i grove stykker)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
eddike (fx rødvins- eller æbleeddike)
-
salt
-
sennep
-
sort peber
Sådan gør du
Køkkennote: Typisk bruger man revet ost i en quesadilla – i dagens udgave bruger vi hytteost i stedet. Det giver en lettere og mindre fedtet quesadilla med en dejlig frisk syre.
1. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Afdryp bønnerne.
2. Varm en gryde godt op, tilsæt olie, og steg bønnerne uden omrøring i 2-3 min., til de har taget lidt farve.
3. Skub bønnerne lidt til side i gryden, tilsæt evt. lidt mere olie, og steg hvidløg, løg og chili, til løgene er møre, 3-4 min.
4. Lav imens en dressing af ¼ dl olie, 1-2 spsk. eddike og evt. ½ tsk sennep. Krydr med salt.
5. Tilsæt ½ dl vand til gryden med bønner, og mos indholdet til en grov bønnemos med en gaffel eller et piskeris. Smag til med salt og sort peber.
6. Lav en quesadilla ved at lægge en tortilla-wrap på en pande ved middel varme. Fordel lidt af bønnemosen henover, og top med lidt spinat og hytteost. Læg en wrap mere ovenpå som låg, og tryk wrappene let sammen.
7. Steg quesadillaen i 1-2 min., og vend den, når den nederste tortilla er gylden, og fyldet er lunt. Steg i yderligere 1-2 min. Gentag med de andre wraps, hvis ikke du har brugt al fyldet.
8. Vend imens salaten med dressingen.
Servering
Skær de friskstegte quesadillas ud i trekanter, og spis. Nyd salaten ved siden af.