Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Quinoasalat med ærter, hvidløgsstegte rejer og cremet slaw

Quinoasalat med ærter, hvidløgsstegte rejer og cremet slaw

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • ½ sommerhvidkål (snittet fint)
  • ¾ pose quinoa
  • 1 pose ærter
  • 1 bæger slawmix (grønkål, spidskål og gulerod)
  • 1 bæger yoghurt naturel
  • 1 pakke store rejer
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 grøn citron (skallen revet, resten halveret)
  • 1 bundt bredbladet persille (hakket)

Tjek at du selv har

  • sukker
  • salt
  • peber
  • olivenolie
  • dijonsennep

Sådan gør du

Køkkennote: Det er vigtigt, at rejerne ikke steger for længe, for så bliver de seje og tørre. Varm panden godt op, og steg dem ved meget høj varme – det giver det bedste resultat. Selvom rejerne er rå, skal de blot have 1-2 min. De er færdige, når de skifter farve til rosa.

1. Sæt vand over til quinoa og ærter, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne, citronen og persillen som angivet i ingredienslisten. Kom kålen i en stor skål.

3. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, og overhæld med 3 dl kogende vand. Kog quinoaen under låg i ca. 10 min., og lad den trække under låg i ca. 5 min. Smag til med salt.

4. Drys kålen med ¾ tsk. sukker og ¾ tsk. salt, og kram den godt med hænderne.

5. Kom ærterne i en kasserolle, og hæld kogende vand over. Giv ærterne et opkog i et minuts tid, og afdryp dem.

6. Kom slawmixet i en skål, og vend det med yoghurten. Smag slawen til med salt, peber og evt. ¾ tsk. sennep, hvis du har det.

7. Dup rejerne tørre.

8. Varm 3 tsk. olie op på en (slip let-)pande, og steg hvidløget og rejerne i 1-2 min. Ryst i panden undervejs, så det ikke brænder på. Pres citronsaft over, og krydr med citronskal, salt og peber. Tag rejerne af panden, og vend dem med persillen.

9. Vend resten af quinoaen med kålen og ærterne.

Servering
Anret quinoasalaten i skåle, og top med cremet slawmix og hvidløgsstegte rejer.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her