Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Remoulade

Remoulade

Opskrift

Ingredienser

  • 900 g agurk
  • 100 g løg
  • 25 g hvidløg
  • 10 g karrypulver
  • 10 g sennepspulver
  • 2 stykker kålblade (Eventuelt )
  • 25 g salt

Sådan gør du

Start med at finde et 1-liters patentglas frem til din fermentering. 

Start med at skylle agurkerne, skær enderne af og hak agurkerne groft. 

Pil løg og hvidløg, og hak begge dele groft. 

Vej alle ingredienserne af og kom dem i din foodprocessor eller blender, og kør, til du har en fin og glat puré. Hvis du ikke har en foodprocessor eller blender, kan du i stedet hakke agurker, løg og hvidløg fint og blande alle ingredienser i en skål, til agurkerne begynder at afgive vand. 

Hæld remouladen på patentglasset, og sørg for, at den er dækket af vandet fra agurkerne. 

Fold to kålblade, der er skyllet forinden, ned over remouladen ipatentglasset, og pres det hele ned under lagen. 

Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted. 

Lad remouladen fermentere i 5 til 7 dage, ideelt set ved 18 til 20 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere, kan det gå langsommere. 

Glasset skal åbnes hver dag for at frigive det kuldioxidtryk, som fermenteringsprocessen danner. 

Smag på remouladen efter 5 dage eller før, afhængigt af temperaturen. Mangler der lidt syrlighed i smagen, så lad den fermentere videre. Smag på den indtil den 7. dag, hvor den bør være klar. 

Stil remouladen på køl. Den er nu spiseklar.  


Note: Du får serveringsklar remoulade ved at blande lige dele fermenteret remoulade med mayonnaise.

-