Roastbeef med flødestuvet kål og nye kartofler
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose nye danske kartofler
-
1 bæger fløde
-
1 pakke roastbeef sous vide
Tjek at du selv har
-
salt
-
olivenolie
-
peber
Sådan gør du
Køkkennote: I dag skal du have sous vide-tilberedt roastbeef. Sous vide er en måde at tilberede mad på. Helt konkret består metoden i, at et vakuumpakket stykke kød tilberedes i vandbad ved lav temperatur og over lang tid. Denne tilberedningsmetode sikrer en ensartet tilberedning.
1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.
2. Tag roastbeefen ud af køleskabet.
3. Skyl og klargør grøntsagerne og karsen som angivet i ingredienslisten.
4. Kom kartoflerne i en gryde, og overhæld med kogende vand. Tilsæt salt, og kog kartoflerne i ca. 10 min. Lad dem trække i vandet i ca. 5 min.
5. Opvarm imens en anden gryde, og tilsæt olie. Sautér spidskålen i 2-4 min., til den er faldet lidt sammen. Hæld fløden over, og lad den koge ind, ca. 10 min. Smag til med salt.
6. Opvarm en pande, tilsæt olie, og brun roastbeefen i 1-2 min. på alle sider, til den har fået godt med farve – den skal have 6-7 min. i alt. Krydr med salt og peber undervejs.
7. Afdryp kartoflerne, og vend dem med karsen.
8. Skær roastbeefen i skiver.
Servering
Servér roastbeef med flødestuvet spidskål og nye kartofler med karse.