Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Saftig laks på grillet polenta og lynstegt palmekål med bergamotte

Saftig laks på grillet polenta og lynstegt palmekål med bergamotte

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

KokkeKassen Uge 0912 - dag 1 Gå fisken efter for eventuelle ben, del den i 4-8 portions stykker, rids skindet et par gange med en skarp kniv og krydr den med havsalt. Sæt en grillpande over varmen og lad den blive virkelig varm. Hvis ikke du har en grillpande så brug en helt almindelig pande. Grillpanden kan blive meget varm og giver nogle fine grillstriber. Skær polentaen i 1 cm tykke skiver, pensl dem med olivenolie. Pil løg og hvidløg og skær dem i tynde skiver. Hak chili fint. Skyl og afdryp palmekålen, skær de groveste stilke fra, og skær den i brede strimler. Grill polentaen på den varme grillpande og krydr godt med salt og peber. Tag den af varmen og hold den lun. Aftør den varme pande med lidt papir og sæt den over varmen igen. Sæt også en stegepande over varmen, kom lidt olie på og lynsteg løg, hvidløg og palmekål. Krydr godt med salt og finthakket chili. Smag til med lidt reven skal og saft af en halv bergamotte. Skær resten af bergamottefrugten i både og servér til fisken. Kom laksen på grillpanden med skindsiden nedad, og steg den i 8-10 minutter, ved jævn varme. Steg fisken færdig på skindsiden eller vend den og giv den et minut eller 2 på kødsiden – se tip. Træk skindet af laksen og server den med grillet polenta, spicy palmekål og et tvist af bergamotte. Tip: Du kan se at fisken er stegt, når den skifter farve fra klar og mørkerød til mat og lyserød. Se evt. tips om dette på madbio.com.
-