Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

Kære kunde.
Grundet den ekstraordinære efterspørgsel, har vi tidligere deadlines for bestilling end vi plejer. Det betyder, at næste mulige leveringsdag er mandag d. 13. april. Alle bestillinger leveres som planlagt.

Bemærk: Aarstiderne A/S tilbagekalder produktet Kyllingenuggets 200 g., da leverandøren, Biofino, ikke har anført på varedeklarationen, at produktet indeholder æg. Læs meddelelsen.

Har du nogle spørgsmål, så kontakt Samtalerne på hej@aarstiderne.com eller tlf. 7026 0066.

Vi tager naturligvis ekstra forholdsregler ift. at forebygge spredning af COVID-19.

Mange kærlige hilsner fra alle os i Aarstiderne

Salat med stegt torskefisk, peberfrugt, ærtecreme og rugbrødscroutoner

Salat med stegt torskefisk, peberfrugt, ærtecreme og rugbrødscroutoner

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 2 skiver svedjerugbrød
  • ½-1 rød hjertesalat (i grove både)
  • 1 gul snackpeber (i små tern)
  • ½-1 pose spinat (bladene plukket)
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½-1 citron (halveret)
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • ½ pose ærter
  • ½ pose solsikkekerner

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • mel eller rasp

Sådan gør du

Køkkennote: Retten kan klargøres i god tid, og serveres kold.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Hjertesalat, snackpeber spinat, ærter

Håndfuld 3: Torskefisk

Håndfuld 4: Rugbrød, mel eller rasp

Fedt: Olivenolie, smør, solsikkekerner

Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, citron

1. Skær rugbrødet i tern, og vend dem med ½ spsk. olivenolie, salt og peber.

2. Varm en pande godt op, og steg croutonerne gyldne og sprøde. Krydr med salt, og kom dem på fedtsugende papir.

3. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten. Anret hjertesalaten på et fad, og kom peberfrugten henover.

4. Varm panden op igen, tilsæt ½ spsk. olivenolie, og steg spinat og hvidløg i 2-3 min. Krydr med salt, peber og lidt citronsaft, og tag spinaten af panden.

5. Sæt lidt vand over til ærter, fx i en elkedel.

6. Tjek fisken for evt. ben og skæl, og skær den i stykker a 1½ cm. Krydr med salt og peber, og vend fisken i mel eller rasp.

7. Tør panden af, varm den op igen, og tilsæt ½-1 spsk. olivenolie. Steg fiskestykkerne i ca. 2 min. på hver side, til de er gyldne og sprøde.

8. Kom imens ærterne i en gryde med kogende vand, og kog dem i 1-2 min. Afdryp, og blend ærterne med den stegte spinat, ½ spsk. smør og evt. lidt vand, til konsistensen er cremet. Smag til med salt og peber.

9. Top salaten på fadet med solsikkekerner, stegt fisk og rugbrødscroutoner.

Servering
Anret sprød salat med peberfrugt, stegt torskefisk og rugbrødscroutoner, og spis ærtecreme til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-