Køkkennote: Hvis du har parmesan i huset, kan du blende lidt ost med i pestoen – det giver ekstra god smag.
1. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.
2. Skyl og klargør imens grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom agurke- og peberfrugtstavene i en skål til snackgrønt.
3. Kom cherrytomater og bladselleri i en skål, og vend det sammen med olivenolie, lidt eddike, salt og peber.
4. Kom pastaen i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min.
5. Krydr kødet med salt og peber, og vend det i lidt mel.
6. Varm lidt olie op på en pande, og steg schnitzlerne i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
7. Hæld imens ½-1 dl olivenolie i pestobægeret, og blend det til en grov pesto, fx med en stavblender. Smag pestoen til med salt, peber og evt. lidt eddike.
8. Dræn næsten al vandet fra pastaen – lad en smule hænge ved – og vend pastaen med pestoen. Smag til med olivenolie, salt og peber.
Servering
Servér schnitzler og pasta med pesto, og spis snackgrønt og tomatsalat til.