Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Schnitzler med porre-flødesauce, stegte shiitake-svampe og kartofler

Schnitzler med porre-flødesauce, stegte shiitake-svampe og kartofler

Opskrift

3 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • mel
  • dijonsennep
  • eddike (fx balsamico)

Sådan gør du

Køkkennoter: Du kan blande rasp sammen med melet, hvis du ønsker en sprød skorpe på schnitzlerne. Både mel og rasp tæller i Håndfuld 4.

Shiitakesvampe får nogle gange et hvidt lag på oversiden, som til forveksling kan ligne skimmel. Det er ikke dog ikke skimmel, men svampens eget mycelium, som fortsætter med at vokse. Det hvide lag skal blot børstes væk, inden svampen tilberedes.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Porre, gulerødder, shiitake-svampe

Håndfuld 3: Schnitzler

Håndfuld 4: Kartofler, mel

Fedt: Olivenolie, fløde

Smagsgivere: Salt, peber, timian, hvidløg, evt. dijonsennep, evt. eddike

Inden du går i gang: Skyl grøntsagerne og timianen.

Kartofler og porre-flødesauce
1. Kog kartoflerne i saltet vand i ca. 12 min. Sluk for varmen, og lad dem trække færdig i kogevandet, ca. 5 min.

2. Skær porren i ringe – hold den hvide og den grønne del adskilt. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Pluk timianen groft.

3. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Halvér svampene, eller skær dem i skiver.

4. Varm ½ spsk. olivenolie op i en gryde, og steg den hvide del af porren sammen med gulerødderne i 2-3 min. 

5. Drys gulerod og porre med 1 spsk. mel, og rør godt rundt. Tilsæt 1½ dl vand, og lad det simre kort under låg. Tilsæt timian og fløde, og kog det igennem i 3-4 min. Smag til med salt og peber og evt. ½ tsk. dijonsennep.

Stegte svampe og schnitzler
6. Varm 1 spsk. olivenolie op på en pande, og steg shiitake-svampene let gyldne i 2-3 min. Tilsæt hvidløg det sidste minut, og krydr med salt og peber. Kom det på en tallerken.

7. Varm panden op igen, tilsæt ½-1 spsk. olie, og steg den grønne del af porren i 2 min. Vend porren med de stegte svampe, og smag evt. til med et par dråber eddike.    

8. Krydr kødet med salt og peber, og vend det i lidt mel. Varm panden op en sidste gang, og steg schnitzlerne i 1-2 spsk. olie i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs.

Servering
Nyd schnitzler toppet med stegte shiitake-svampe og porre. Og spis kartofler med porre-flødesauce til.

-