Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Torskefisk med nye kartofler og grønkåls-salat

Torskefisk med nye kartofler og grønkåls-salat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler (gem 200 g til dag 3)
  • 1 pose grønkål
  • ½ løg
  • ½ bundt radiser
  • 2 bægre yoghurt naturel 0,4 %
  • ½-1 brev dijonsennep
  • 1 pakke torskefisk i filet
  • Skal af ½ citron (saften bruges på dag 3)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Nye kartofler
Skur kartoflerne og kom dem i kogende vand, der lige dækker. Tilsæt salt og kog dem under låg i ca. 12 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdig i vandet.
Gem ca. 200 g til dag 3.

Grønkåls-salat
Skyl grønkålen og afdryp den godt. Rib derefter grønkålen og hak den fint. Pil løg og hvidløg og hak løget fint. 
Skyl radiserne og skær dem i papirtynde skiver.

Smag yoghurten til med sennep, knust hvidløg, salt og sort peber. Vend grønkål og løg i yoghurten og smag til med salt og peber. 
Anret grønkåls-salaten på et fad og drys med radiseskiver.

Torskefisk
Del torskefisken i 2 portionsstykker. Dup dem tørre med papir og drys dem med lidt salt og revet citronskal.

Varm en stegepande godt op og tilsæt 1 tsk. olie. Læg torskefisken på panden og steg den 6-8 minutter i alt, til fisken er akkurat gennemstegt og deler sig i lameller ved et let tryk. 

Servering
Servér den segte torskefisk med nye kartofler og grønkåls-salat.  


Idékassen
-