Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sloppy Joes – Boller med hvide bønner i krydret tomatsauce og kålsalat

Sloppy Joes – Boller med hvide bønner i krydret tomatsauce og kålsalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bundt palmekål (snittet fint, den groveste stilk skåret fra)
  • Resten af gulerødderne (revet groft eller i tændstikstynde strimler)
  • 1 grano de oro-løg (halveret og i strimler)
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 2 surdejsboller
  • Alle rebellion-tomaterne (i grove tern)
  • 1 portion kogte hvide bønner (kogt på dag 3)
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • sukker
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Sloppy Joes er en ret, der traditionelt laves af stegt kød, der krydres godt og fyldes i et brød – virkelig snasket og ikke videre sundt. Denne vegetariske version er super dejlig, stadig snasket, men meget sundere og grønnere. Smag endelig saucen godt til – den må gerne være stærk og tæt i smagen.

1. Find en brødrister frem til surdejsbollerne, eller tænd ovnen på 200 °C varmluft.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom palmekål og gulerødder i en skål.

3. Vend palmekålen og gulerødderne med lidt salt, 1-2 spsk. eddike og 1 tsk. sukker.

4. Opvarm lidt olie i en gryde, og sautér løget og hvidløget klart og let mørt, 2-3 min.

5. Stænk imens surdejsbollerne med lidt vand, og varm dem i ovnen i 10-12 min., eller varm dem på en brødrister.

6. Kom tomatternene i gryden med løg, tilsæt ½-1 dl vand, og lad det småsimre i 7-8 min.

7. Afdryp de kogte hvide bønner, kom dem i tomatsaucen, og lad den koge tæt, 2-3 min. Smag til med buena vista-krydderi, salt og peber.

Servering
Flæk surdejsbollerne, fyld dem godt med tomat-bønnesaucen, og servér kålsalat til.

-