Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pitabrød med krydrede kødboller, sprødt grønt og yoghurtdressing

Pitabrød med krydrede kødboller, sprødt grønt og yoghurtdressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • ½-1 chili (hakket fint)
  • 2 hjertesalater (snittet groft)
  • 1-2 rødløg (i tynde både)
  • Alle de sorte pæretomater (i tern)
  • 4 snackagurker (i skiver)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • ½-1 brev bali-krydderiblanding
  • 1½-2 pakker jumbopitabrød
  • 2 bægre yoghurt naturel
  • 1-2 fed hvidløg (revet)
  • 1 citron (skallen revet, resten halveret)
  • 1 bundt bredbladet persille (plukket og hakket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Spis rødløgene, som det passer jer bedst. Har I lyst, kan I fx bruge denne opskrift og lynsylte rødløgene til jeres pitabrød:

Kom ½ dl sukker og ½ dl eddike i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er smeltet. Kom løgbådene i lagen, og lad dem koge med i 1-2 min. Sluk for varmen, og lad løget trække i lagen til spisetid.

1. Tænd ovnen på 200 °C til pitabrødene, eller find en brødrister frem.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne, persillen, chilien og citronen som angivet i ingredienslisten. Kom chilien i en lille skål, og anret salat, rødløg, tomat og agurk på et fad.

3. Rør kødet med salt, peber og bali-krydderi efter smag, og form farsen til små kødboller.

4. Varm en stor, dyb pande op, tilsæt olivenolie, og steg kødbollerne let gyldne på alle sider, 4-5 min. i alt.

5. Stænk imens pitabrødene med lidt vand, og varm dem i ovnen i 3-4 min. – eller lun dem på brødristeren.

6. Rør yoghurten med lidt revet hvidløg, bali-krydderi, salt, peber og citronsaft.

7. Drys persille og lidt revet citronskal over de stegte kødboller, og vend godt rundt.

Servering
Sæt det hele på bordet, og fyld de lune pitabrød med krydrede kødboller, sprødt grønt og yoghurtdressing.

-