Soft fish-tacos med avocado, jalapeño, tomat og salat
Opskrift
Ingredienser
-
1 hjertesalat
-
Alle de almindelige tomater
-
1 avocado
-
½-1 jalapeño-chili
-
1 lime
-
1 pakke torskefisk i tern
-
1 brev buena vista-krydderiblanding
-
1 pakke tortillas
-
1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
-
olie (fx vindruekerneolie)
-
salt
-
mel
Sådan gør du
Køkkennote: Vores tortillas har ikke brug for særlig meget varme. Jeg fortrækker at varme dem én ad gangen på en tør, varm pande og holde dem lune i et rent viskestykke. Du kan også smække hele stakken i mikroovnen i ½-1 min.
Inden du går i gang: Skyl grøntsagerne, jalapeño-chilien og limefrugten.
Grønt
1. Snit salaten fint, og skær tomaterne og avocadoen i tern. Skær chilien i tynde skiver, og del limefrugten i både.
Krydret fisk og tortillas
2. Tjek fisken for evt. ben og hinder, og vend den i lidt mel og buena vista-krydderi.
3. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fisken i 2-4 min. i alt, til den er gylden og gennemstegt. Krydr med salt.
4. Lun tortillas på en tør pande eller i mikroovnen (se køkkennote). Hold dem lune i et rent viskestykke indtil servering.
Servering
Fyld de lune tortillas med friske grøntsager, chili efter smag, krydret fisk og creme fraiche, og dryp med limesaft.
Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan
Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug
