Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spicy bagte bønner med frisk sommersalat

Spicy bagte bønner med frisk sommersalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ løg (hakket fint)
  • 2-3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 portion kogte sorte bønner (kogt på dag 2)
  • ½ rød chili (hakket fint)
  • ½-1 brev spidskommen
  • 1 flaske cherrytomatsauce
  • ½ grøn citron
  • ½-1 glas kapers
  • ½ agurk (i mindre tern)
  • 1 hjertesalat (i grove stykker)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du ikke har en gryde, der kan tåle at komme i ovnen, så er det lige så fint at bruge et ildfast fad. Ideen med at bage bønnerne uden låg er, at saucen bliver tyk og tæt, når en del af væsken fordamper – i modsætning til de klassiske bagte bønner, som tilberedes under låg.


HUSK
Til i morgen: Sæt 1 pose mandler i blød i 1 dl vand i en lille skål, og opbevar dem på køl til i morgen.

1. Tænd ovnen på 200 °C.

2. Skyl og klargør løg og hvidløg som angivet i ingredienslisten. Afdryp bønnerne godt.

3. Varm en gryde op, som kan tåle at komme i ovnen, tilsæt olie, og sautér løg og hvidløg, til løgene er klare i farven, 3-4 min. (se køkkennote).

4. Tilsæt bønnerne, finthakket chili og lidt spidskommen, og steg videre i 1-2 min.

5. Kom cherrytomatsauce i gryden, og tilsæt evt. lidt vand, så det dækker bønner og grøntsager. Kog op.

6. Smag retten til med salt og evt. mere spidskommen, og sæt gryden i ovnen. Bag bønnerne uden låg, til saucen er tæt og aromatisk, 10-15 min.

7. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

8. Lav en dressing af ½ dl olivenolie, saften af ½ citron og lidt salt.

9. Skyl kapersne, og vend dem med agurketern, salat og dressing i en skål.

Servering
Stil fadet eller gryden med bagte bønner på bordet, og nyd den friske salat til.

-