Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Okseschnitzel med grillede grøntsager, sumak og feta

Okseschnitzel med grillede grøntsager, sumak og feta

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (i halve)
  • 2 roséløg (i grove både)
  • 2 auberginer (i skiver)
  • 1 rød peber (i både)
  • 1 pakke okseschnitzler
  • 2 bægre yoghurt
  • ½-1 fed hvidløg (revet eller presset)
  • 2 pakker feta
  • 1 brev sumak
  • 1 bundt oregano (hakket groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg elsker løg! Her skal de grilles på en grillpande, så det er klart nemmest, hvis de stadig hænger sammen i bunden, når du skærer dem ud. Vær ikke nærig med tilberedningstiden! Det er lækkert, når løgene er møre og søde.

1. Varm en god sjat olie op på en stor pande.

2. Skrub kartoflerne, og skær dem i halve. Rist dem stille og roligt på panden i 20-25 min., eller til de er gyldne og møre. Krydr med salt.

3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og oreganoen som angivet i ingredienslisten.

4. Varm imens en grillpande op. Vend løg og aubergine med olie, og grill grøntsagerne på den varme grillpande i 10-12 min. Tilsæt peberfrugten efter ca. 5 min. Krydr grøntsagerne med salt.

5. Tag grøntsagerne af panden, og varm den op igen, så den er klar til kødet. 

6. Pensl kødet med lidt olie, og grill det på den varme pande, 1-2 min. på hver side ved super høj varme. Krydr med salt og peber.

7. Rør en dressing af yoghurten og hvidløget, og smag til med salt.

8. Smuldr fetaen i mindre stykker.

Servering
Anret kartofler og grønt på tallerkener. Drys kartoflerne med sumak. Top grøntsagerne med smuldret feta og hakket oregano. Servér straks med schnitzler og yoghurtdressing.

-