Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt svinekød med asiatisk krydret grønt, ris og chili-topping

Stegt svinekød med asiatisk krydret grønt, ris og chili-topping

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • ½-1 chili (snittet fint)
  • 1½-2 broccoli (i små buketter, stokken skrællet og i tern)
  • 2 rødløg (i tynde både)
  • 2-3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½ pose gulerødder (i strimler)
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 pakke minutstykker af filet

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Servér eventuelt lidt sød chilisauce eller mangochutney til retten, hvis du har. Begge dele tæller som smagsgiver i små portioner i Sense-spisekassen.



Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Broccoli, rødløg, gulerødder

Håndfuld 3:  Minutstykker af filet

Håndfuld 4: Hvide jasminris

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, bangkok-krydderi, chili

1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.

2. Sæt risene over i 8 dl kogende, letsaltet vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min.  

3. Skyl og klargør imens grøntsager og chili som angivet i ingredienslisten. Kom chilien i en skål til servering. 

4. Opvarm en stor pande, tilsæt 2-3 spsk. olivenolie, og lynsteg broccoli, rødløg, hvidløg og gulerødder i 2-3 min. Krydr med salt, peber og bangkok-krydderi efter smag. 

5. Kom ½-1 dl vand på panden med grønt, og giv det et hurtigt opkog. Kom grøntsagerne i en skål, og tør panden af.   

6. Varm panden op igen, tilsæt 2-3 spsk. olivenolie, og steg svinekødet i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og bangkok-krydderi. 

7. Tag halvdelen af de kogte ris fra, og gem dem på køl i en lufttæt beholder til dag 4.

Servering 
Anret ris i dybe tallerkener, og fordel stegt kød og grønt henover. Top med snittet chili. 

-