Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte ris med dragon's tongue-kål, østershatte og røde forårsløg

Stegte ris med dragon's tongue-kål, østershatte og røde forårsløg

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 poser mandler
  • 1 portion kogte ris (kogt på dag 4)
  • 1 bakke østershatte (den nederste stok fjernet – delt i grove stykker)
  • 1 bundt Dragon's Tongue-kål (delt i grove stykker)
  • 1 bundt røde forårsløg (snittet fint – hold top og bund adskilt)
  • 1 grøn chili (½ hakket fint, ½ i tynde ringe)
  • 1 frisk hvidløg (snittet fint, fx på et mandolinjern)
  • 1 brev tamari

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du nyde kålen dragon's tongue fra Aarstidernes smagsmark – vores egen gastronomiske legeplads. Dragon's tongue-kålen er smuk, og den minder lidt om rucola i dens skarpe, sennepsagtige smag. Den elsker en kort tur på panden!

1. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

2. Rist mandlerne på en tør pande, til de er gyldne. Hak dem groft, og tør panden af.

3. Varm panden godt op igen, tilsæt rigeligt olie, og steg risene ved høj varme, til de har taget farve og dufter skønt, 4-5 min.

4. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg østershattene ved høj varme, til de er gyldne, 1-2 min.

5. Tilsæt kålen til panden, og steg videre, til kålen er sprødmør, 1-2 min.

6. Tilsæt den grønne del af forårsløget til panden, og steg yderligere 1-2 min., til løget er mørt. Krydr med salt og hakket chili.

7. Tilsæt frisk hvidløg til panden med ris, vend rundt, og steg videre i 1-2 min. Smag til med tamari og salt.

Servering
Fordel de stegte ris i dybe tallerkener, og top med stegte østershatte og kål. Drys med den hvide del af forårsløget, chiliringe og hakkede mandler.

-