Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Er du klar på en udfordring?

I Aarstiderne vil vi gerne udfordre dig og din familie til at spise grønnere og til at tage børnene med i køkkenet. Læs mere om vores 3-ugers forløb Den Grønne Udfordring og Tag Børnene med i Køkkenet, og find den udfordring, som passer bedst til jer og jeres familie. Meld jer til inden 15. august og få en japansk kokkekniv med som gave.

Tacos med sorte bønner, frisk chili og avocado

Tacos med sorte bønner, frisk chili og avocado

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 avocado (i grove tern)
  • 1 fed hvidløg (hakket fint eller presset)
  • 1 løg (hakket fint)
  • 1 rød chili (½ hakket fint, ½ i tynde ringe)
  • ½ citron
  • Alle gulerødderne (revet groft)
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 portion kogte sorte bønner
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 pakke tacoskaller
  • ½ heart of oxen-tomat (i grove tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: I dag bruger vi de kogte sorte bønner til en version af refried beans, der er en smagfuld tex mex-bønneret, hvor kogte bønner steges, og siden moses til et dejligt krydret fyld til tacos. Vi gør det lidt grønnere med gulerødder, løg og hvidløg, men resultatet skal gerne være lidt af det samme: en tyk, krydret mos, der er perfekt til at komme i tacos. Hvis du synes, din mos bliver for klistret og tyk, så tilsæt bare lidt mere vand.

1. Tænd ovnen på 200 °C, eller find en brødrister frem.

2. Skyl og klargør grøntsagerne, avocadoen og chilien som angivet i ingredienslisten.

3. Kom avocado, 1 knivspids af hvidløget, 1 spsk. af løget, ½ tsk. af den finthakkede chili og citronsaften i en skål, og rør det godt sammen, til du har en grov guacamole. Smag til med olivenolie og salt.

4. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg resten af løget og hvidløget sammen med gulerødderne og buena vista-krydderiet i 4-5 min., til det er blødt og gennemvarmt.

5. Tilsæt bønnerne og tomatpuréen, og lad det stege med i 3-4 min. Tilsæt derefter ca. ½ dl vand, og lad det koge sammen, mens du moser det let med et piskeris eller en gaffel. Smag til med salt og peber, og spæd evt. til med mere vand.

6. Varm tacoskallerne i 2-3 min. i ovnen eller på brødristeren.

Servering
Fyld de lune tacoskaller med bønner, frisk tomat, chiliringe og guacamole, og nyd.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-