Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fra BørneVegetar: Tarteletter med grøntsager, asparges og ærteskud

Fra BørneVegetar: Tarteletter med grøntsager, asparges og ærteskud

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 agurk (i stave)
  • ½ pose gulerødder (i stave)
  • 1 pose ærteskud (plukket groft)
  • 1 dåse kogte hvide asparges
  • 1 calçot (i skiver)
  • 1 bæger fløde
  • 1 pose ærter
  • 1 pakke tarteletter

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør
  • mel
  • grøntsagsbouillon

Sådan gør du

Køkkennoter: Tarteletsaucen skal være ret tyk for ikke at flyde for meget ud og drukne de sprøde tarteletskaller. Hvis du synes, at saucen er for tyk, kan du spæde til med en smule kogende vand. Men vent, til du har tilsat asparges og ærter – de smider en del væske i saucen.

De hvide, aflange calçot-løg ser som regel lidt mere rustikke ud end deres slægtning, forårsløget, men det gør ikke det mindste! Skær den øverste top af, hvis den er lidt gul, skær evt. rødder af, og træk det yderste lag af den hvide løgdel. Så er du klar.

1. Tænd ovnen på 200 °C til tarteletterne, eller find en brødrister frem.

2. Skyl og klargør grøntsager og ærteskud som angivet i ingredienslisten. Anret agurke- og gulerodsstave på et lille fad, og kom ærteskud i en skål til servering.

3. Afdryp de hvide asparges, men gem aspargesvandet.

4. Varm en gryde op, tilsæt olivenolie og en klat smør, og steg calçot-skiverne i 2-3 min. Drys med 2 spsk. mel, og afbag kort ved svag varme.

5. Kom aspargesvandet, fløden og 1½-2 dl vand eller grøntsagsbouillon i gryden, og lad det simre under låg i 6-7 min.

6. Kom ærter og asparges i saucen, når de 6-7 min. er gået, og lad det hele simre i yderligere 2-3 min. Smag til med salt, peber og et par dråber eddike.

7. Lun imens tarteletterne i ovnen i 3-4 min., eller varm dem på en brødrister i et par minutter.

Servering
Fyld tarteletterne med calçot, ærter og asparges. Top med ærteskud, og spis snackgrønt til.

-