Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Tarteletter med rosenkål, spejlæg, ovnbagte kartofler og rødbedesalat

Tarteletter med rosenkål, spejlæg, ovnbagte kartofler og rødbedesalat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (i kvarte)
  • 1 portion rødbeder (kogt og pillet på dag 2 – i kvarte)
  • ½-1 citron (skallen revet fint, saft af resten)
  • 1 pose rosenkål (i halve, de yderste blade kasseret)
  • 1 pose spinat (snittet groft, den groveste stilk kasseret)
  • 6 æg
  • 1½-2 pakker tarteletter
  • 2 bægre creme fraiche

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Når du skal stege rosenkålene, så begynd med at fjerne et eller to af yderbladene – de er ofte lidt trætte. Skær derefter hvert lille kålhoved over på midten, så er de klar til en tur på panden.

1. Tænd ovnen på 220 °C varmluft.

2. Skyl kartoflerne, og skær dem i kvarte.

3. Vend kartoffelbådene med olie, og krydr dem med salt. Fordel dem i et ovnfast fad, og bag dem i ovnen i ca. 35 min., til de er gyldne og møre.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.

5. Vend rødbederne sammen med citronskallen, og smag til med salt og citronsaft.

6. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg rosenkålen mør ved middel varme, 3-4 min.

7. Tilsæt spinaten til rosenkålen, og steg i yderligere 1-2 min., til spinaten falder lidt sammen. Smag til med salt og peber.

8. Varm imens en anden pande op, tilsæt lidt olie, og spejl æggene, til hviden er fast, men blommen stadig er smilende. Krydr med salt og peber.

9. Varm tarteletterne i ovnen i 3-4 min.

Servering
Kom grøntsagsfyld i de varme tarteletter, top med en skefuld creme fraiche, og nyd ovnstegte kartofler, spejlæg og rødbedesalat til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her