Tarteletter med spinat, kartofler og rødbedesalat
Opskrift
Ingredienser
-
2 æbler (i tynde skiver)
-
Alle kartoflerne (i mindre tern)
-
1 portion kogte rødbeder (kogt på dag 2, pillet og i både)
-
1 karton sødmælk
-
1 pakke tarteletter
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
eddike (balsamico eller æbleeddike)
-
smør
-
mel
Sådan gør du
Køkkennote: Hvis du ikke har en brødrister, kan du varme tarteletterne i en ovn i 4-5 min. på 200 °C.
1. Sæt vand over til kartofler.
2. Snit spinaten groft, og skær æblerne i tynde skiver. Skær kartoflerne i mindre tern, og hak persillen groft. Pil rødbederne, og skær dem i både.
3. Kom kartoffelternene i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem, til de er møre, 6-8 min. Hæld vandet fra, og lad dem dampe lidt af.
4. Vend rødbede og æble sammen med halvdelen af persillen, og smag til med 2-3 spsk. olivenolie, 2-3 tsk. eddike og lidt salt.
5. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og sautér spinaten, til den er mør, 2-3 min. Tag den op af gryden.
6. Varm gryden op igen, tilsæt 1 spsk. smør, og lad det bruse op. Tilsæt 2 spsk. mel, og lad melet bage af, 1-2 min. Tilsæt mælken lidt ad gangen, og pisk saucen godt sammen undervejs.
7. Tilsæt spinat og kartofler til gryden, og lad dem simre sammen med saucen i 1 min. Smag til med salt.
8. Varm tarteletterne på en brødrister, til de er gennemvarme, 3-4 min. (se køkkennote).
Servering
Fyld de lune tarteletter med spinat og kartofler, og drys med resten af persillen. Servér resten af fyldet og rødbedesalaten til.