Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Thai-curry med shiitake-svampe, spinat og jordnødder

Thai-curry med shiitake-svampe, spinat og jordnødder

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 pose jordnødder
  • 1 pakke rispapir
  • 1 bakke shiitake-svampe (skåret i grove skiver)
  • 1 palermo-peberfrugt (i strimler)
  • Alle gulerødderne (i tynde tændstikker eller skiver)
  • 1 dåse kokosmælk
  • ½-1 brev grøn karrypasta
  • 1 bundt new zealand-spinat (snittet groft)
  • ½ citron (skallen revet)

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Shiitake-svampe er fantastiske i asiatiske retter, og jeg synes absolut, at de er de mest smagfulde af de dyrkede svampe. Sammenlignet med champignoner ligner de krøllede oldinger, og derfor kan man godt komme til at tro, at de er blevet dårlige – men det er altså sådan, de er skabt. 


1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 2½ dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min. 

3. Skyl og klargør grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.

4. Rist jordnødderne på en tør pande, til de er gyldne, og hak dem groft.

5. Bryd rispapiret i grove stykker. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg rispapirstykkerne ved høj varme, til de puffer op og bliver sprøde, ca. 1 min. Læg dem på fedtsugende papir, og krydr med salt.

6. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg shiitake-svampene ved høj varme, til de tager lidt farve, 1-2 min. Tilsæt peberfrugt og gulerødder, og steg videre i 2-3 min., til grøntsagerne er gyldne.

7. Tilsæt kokosmælk og karrypasta og evt. ½-1 dl vand, og kog op. Tilsæt spinat, og lad panden simre, til spinaten er faldet sammen og er mør, 2-3 min. Smag til med salt, fintrevet citronskal og evt. mere grøn karrypasta.

Servering
Anret risene i en skål eller i en dyb tallerken, og top med karrysauce og grønt. Dryp med citronsaft, og drys med jordnødder og rispapir.

-