Thai style-oksekød i kokosmælk med grøntsager, ris og lime
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose hvide jasminris
-
1½-2 bakker cherrytomater på gren (i halve)
-
½-1 brev bangkok-krydderiblanding (efter smag)
-
1 bundt koriander (plukket, stilkene snittet fint)
-
1 pakke oksetern sous vide
-
½-1 stykke ingefær (revet)
-
½-1 dåse kokosmælk
-
1 rød peber (i strimler)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Køkkennote: Anvendelsen af oksetern sous vide nedbringer koge/stegetiden, så du kan nyde en ret, der i virkeligheden er slowfood, i hverdagen.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Cherrytomater, løg, gulerødder og peberfrugt Håndfuld 3: Oksetern sous vide Håndfuld 4: Hvide jasminris Fedt: Olivenolie og kokosmælk Smagsgivere: Salt, peber, bangkok-krydderi, lime, ingefær og koriander |
1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.
2. Sæt risene over i 4 dl kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad derefter risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.
3. Skyl og klargør grøntsager, lime, ingefær og koriander som angivet i ingredienslisten.
4. Kom cherrytomaterne i en skål, og vend dem med saften af ½-1 lime, salt og et drys bangkok-krydderi. Anret på et fad, og top med frisk koriander.
5. Opvarm en stor, dyb pande eller en bredbundet gryde, tilsæt 3 spsk. olivenolie, og steg løg og gulerødder i 2-3 min. ved høj varme.
6. Tilsæt oksekød, væden fra kødet, revet ingefær, lidt bangkok-krydderi, kokosmælk og en ½-1 dl vand til panden. Læg låg på, og lad det simre i 5-6 min.
7. Tag låget af panden, tilsæt peberfrugt, og kog i yderligere 2 min. Smag retten til med limesaft, salt og peber.
Servering
Anret ris i dybe tallerkener, fordel thai style-oksekød henover, og top med marineret tomat og koriander. Dryp med evt. overskydende limesaft.