Bagt torskefisk med tomat, aubergine, oliven og dampet romanesco
Opskrift
Ingredienser
-
1 pakke torskefisk uden skind
-
1 kvist rosmarin (plukket)
-
½-1 glas oliven uden sten
-
½ citron (skrællet med en tyndskræller, resten i både)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
smør
Sådan gør du
Køkkennote: Når du skal klargøre citronen, så skær først skallen af med en tyndskræller eller en kartoffelskræller – citronskallen skal bages med fisken og grøntsagerne i ovnen. Skær resten af citronen i både.
1. Tænd ovnen på 175 °C.
2. Skyl og klargør grøntsager, rosmarin og citron som angivet i ingredienslisten.
3. Varm en pande godt op, tilsæt olie, og steg aubergineternene ved høj varme i 4-5 min., til de er gyldne og næsten møre. Krydr med salt undervejs.
4. Dup imens fisken tør, fjern evt. ben og bughinder, og krydr den med salt og peber.
5. Smør et ovnfast fad med olie, og læg fiskestykkerne i fadet. Fordel tomater, rosmarin, oliven, citronskal og stegt aubergine over fisken, så det dækker den, og dryp det hele med olie.
6. Sæt fadet i ovnen, og bag fisk og grønt i 10-20 min. afhængigt af fadet og fiskens tykkelse. Tjek fisken efter 10 min. ved at prikke i den med en gaffel – er kødet løst og mælkehvidt, er fisken færdig.
7. Varm imens panden op igen, og tilsæt 1 spsk. smør og vand, så det dækker ½-1 cm af pandens kant. Kog op, tilsæt romanesco, og dæk med et stykke fugtet bagepapir. Damp romanescoen i 2-3 min., til den er sprødmør.
8. Fjern bagepapiret, og lad kålen varme i yderligere 2-3 min. under omrøring, så den bliver hyldet i smør, og det sidste vand fordamper. Drys med salt, og dryp med citronsaft.
Servering
Anret dampet romanesco med smør og citronsaft på en tallerken, og spis bagt fisk og grønt til. Dryp evt. med mere citronsaft, og spis evt. resterende oliven til.