Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Fiskefrikadeller med bagt romanesco, tomater, oliven og aubergine

Fiskefrikadeller med bagt romanesco, tomater, oliven og aubergine

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • Alle de sorte pæretomater (i grove tern)
  • 1 romanescokål (i buketter)
  • 1 broccoli (i buketter)
  • 2 kviste rosmarin (plukket)
  • 1 glas oliven uden sten
  • 1 citron (skrællet med en tyndskræller, resten i både)
  • 2 auberginer (i tern a 1 cm)
  • 1 pakke fiskefars

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Når du skal klargøre citronen, så skær først skallen af med en tyndskræller eller en kartoffelskræller – citronskallen skal bages med grøntsagerne i ovnen. Skær resten af citronen i både.

1. Tænd ovnen på 200 °C.

2. Skyl og klargør grøntsager, rosmarin og citron som angivet i ingredienslisten.

3. Smør et ovnfast fad med olie, og kom tomater, romanescokål, broccoli, rosmarin, oliven, citronskal og aubergine i fadet. Dryp det hele med olie, og krydr med salt.

4. Bag grøntsagerne i ovnen i 20-25 min., til de er gyldne og gennemtilberedte.

5. Form fiskefarsen til små fiskefrikadeller. Varm en pande op, tilsæt olie og en klat smør, og steg dem ved middel varme på begge sider i 6-8 min. i alt, til de er sprøde og gennemvarme.

Servering
Anret bagte grøntsager på tallerkener, og spis fiskefrikadeller til. Dryp med citronsaft, og spis evt. resterende oliven til.

Idékassen