Torskekoteletter med svampe og pastinakker

Opskrift
Ingredienser
-
600 g pastinakker
-
600 g torsk
-
40 g smør
-
½ citron
-
1 bakke svampe
-
salt og peber
-
2 dl fløde 38%
-
40 g kapers
-
2 skalotteløg
-
600 g torsk i koteletter
Sådan gør du
Smør et ildfast fad med olie eller smør, og læg koteletterne i. Drys godt med salt og peber, og drys kapers ud over, samt saft fra halvdelen af citronen. Læg en klat smør over hvert stykke fisk. Bag det i en varm ovn ved 180ºC i ca. 15 min. Imens laves garnituren. Finhak skalotteløg, og sauter dem i olie. Tilsæt svampe, og lad det simre i 4 min. Tilsæt så fløden, skru ned, og lad det stå og hygge sig i 15 min. Skræl pastinakkerne. Skær dem i mindre stave, kog dem i letsaltet vand i ca. 3 min. De skal stadig have bid. Skyl dem straks under koldt vand. Vend dem sammen med svampene. Server torsken med en skefuld af svampe-, og pastinakblandingen, og stil evt. en skål kogte kartofler på bordet til. Tip: Torsk er noget porøs at arbejde med, så derfor er det nemmest at ovnstege. Hvis du ikke kan lide kapers, kan du bruge frisk dild eller persille i stedet. Dog skal du først tilsætte krydderurterne til sidst.