Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tortellini med cremede svampe og burrata-salat

Tortellini med cremede svampe og burrata-salat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hasselnødder
  • 1 bakke østershatte (delt i mindre stykker)
  • 1 babosa-løg (halveret og i strimler)
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1½-2 pakker tortellini m. seitan og spinat
  • 2 bægre fløde
  • Alle tomaterne (i skiver eller grove tern)
  • 2 burrataer

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • sukker

Sådan gør du

1. Skyl og klargør grøntsager og svampe som angivet i ingredienslisten.

2. Sæt vand over til tortellini.

3. Rist hasselnødderne gyldne på en tør, varm pande, og hak dem groft.

4. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg østershattene ved høj varme, til de har taget farve, 1-2 min.

5. Tilsæt det snittede babosa-løg, og sænk varmen i panden. Sautér løg og svampe, til løget er klart i farven, 2-3 min.

6. Kom imens 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløg, og lad det simre med i 1 min. Tag gryden af varmen, og lad rødløget trække i lagen 4-5 min. Gem syltelagen på køl til dag 3.

7. Kom tortellinien i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den al dente, ca. 3 min. Afdryp pastaen.

8. Tilsæt fløde og 1 dl vand (fx kogevand fra pastaen) til panden med svampe og løg, og lad det simre i 3-4 min., til fløden er tyknet. Smag til med salt og peber.

9. Anret tomaterne på et salatfad, top med syltede rødløg, og bryd burrataerne i mindre stykker henover. Krydr med salt og peber.

Servering
Anret tortellini i dybe tallerkener, og top med svampe, løg og sauce. Drys med hakkede hasselnødder, og servér burrata-salaten til.

-